Malthe Brag Brag

Skal der ske noget vildt, som I aldrig har prøvet før?
Malthe Brag løfter jeres næste arrangement med sjov og utrolig manipulation, som I sent vil glemme. Som psykologisk entertainer læser Malthe jeres tanker og påvirker jer til præcis de valg, han vil have, alt sammen leveret med charme, humor og høj energi.

Det er forfriskende og forbløffende underholdning med overraskelser, der får hele selskabet til at grine sammen og ryste på hovedet over, hvordan det dog kan lade sig gøre. Malthes nærvær kombineret med solid erfaring efterlader publikum summende af nye indtryk og giver alle stof til samtaler resten af aftenen og i mange år frem.

Et show, der styrker relationer
Malthes show er unikt, fordi det drejer sig om netop de mennesker, der er til stede i rummet her og nu, både som individer og som forsamling. Det er jo ikke så imponerende at læse sine egne tanker, så publikum inddrages aktivt fra start til slut og skaber de vanvittige øjeblikke i fællesskab med Malthe og hinanden. Derfor er hans psykologiske underholdning det perfekte indslag til at samle folk i sociale såvel som forretningsmæssige anledninger. Hvis publikum allerede er et sammentømret selskab, bliver deres bånd kun styrket af showets inkluderende humor og uforklarligheder. Og hvis folk ikke kender hinanden endnu, får de med garanti noget at tale om, som kan bryde isen, og et enestående fælles minde til at fostre nye relationer. Det vil I stadig mærke langt ude i fremtiden, for Malthe gør ikke bare eventet uforglemmeligt for alle, han forstærker også jeres netværk og skaber grobund for endnu tættere samarbejder.

Erfaring og dedikation giver pote hver gang
Showets interaktive fokus sikrer en eksklusiv optræden, hver gang Malthe folder sig ud, og gør det samtidig enormt fleksibelt. Denne anderledes underholdning passer til både firma- og privatarrangementer, hvad enten til at afveksle fra fagligt indhold, til at styrke netværket eller bare til at gøre en festlig lejlighed endnu festligere. Malthe har 10 års erfaring med at vride hjerner til alt fra julefrokost, kursusdag og kick-off-møde til konfirmation, bryllup og fødselsdag.

Som en dybt professionel og stilsikker entertainer, der virkelig nyder sit arbejde, stræber Malthe efter at give publikum en oplevelse i særklasse – hver gang. Hvis jeres arrangement skal være dét, alle husker, er Malthes psykologiske tankelæsning det sikre valg.

Malthe kan optræde på både dansk og engelsk.

Send en forespørgsel på Malthe. Vi vender tilbage inden for 24 timer med tilbud og tilgængelighed.